Det stod Solglans af Norge nu Søndag den 13de August. Det var ogsaa Fædrelandet, som kaldte, og Kaldet blev over det hele Land mandjevnt fulgt.
Kragerø
Folkeavstemningen blev en stor Høitidsdag. Vi mindes ikke tidligere nogensinde at have seet saamange Mennesker ved nogen Anledning her i Kragerø.
Musiken aabnede Festlighederne ved i den tidlige Morgenstund at spille gjennem Byens flagsmykkede Gader, og da den mellem 9-10 spillede Koraler paa Kirkepladsen, myldrede store Skarer til Byen.
Gudstjenesten i Kirken
var enestaaende høitidelig. Den aabnedes med at Organist Eriksen intonerede paa Orglet Fædrelandssangen, hvorefter Kragerø Mandssang-forening sang Blix's Fædrelandssalme.
Reportasjen fra folkeavstemningen 13. august 1905 stod trykt i Vestmar tirsdag 15/8 - 1905.
Svenskene ville ikke akseptere at "unionen var oppløst i en bisetning" den 7. juni. Michelsens regjering hadde trukket seg i protest mot at svenskene ikke ville godta eget norsk konsulatvesen. Stortinget avsatte da Oskar 2. som norsk konge, begrunnet det med at han ikke klarte å skaffe landet en regjering, og erklærte at unionen således hadde opphørt å eksistere. Under forhandlingene som fulgte i Karlstad, var det ene svenske kravet at det skulle holdes en folkeavstemning i Norge om oppløsning av unionen. De kunne umulig vite hva de gjorde, disse stakkars svenskene!
I Tilslutning til Dagens Text, "Vogter Eder for de falske Profeter", fremholdt Sognepræst Hirsch i en grei og fædrelandssindet Tale Dagens store Betydning, og manede Folket til at møde ved Valgurnen for at lægge sit Lod i Fædrelandets Vægtskaal for et frit og selvstændigt Norge.
Byen var rikt flagsmykket.
Overalt vaiede Flag. Ingen Flagstang stod bar isøndags. Og Skibene paa Havnen og de i rute gaaende Dampskibe var flagsmykket. Inde ved Tallakshavn Skibsværft laa bl.a. 3 af Hr. Henr. Biørn jun. store Skibe flagsmykket fra Dæk til Top, hvilket tog sig overmaade vakkert ud.
Lars Robert Hirsch
Sogneprest 1904-1909
Afstemningen
foregikk i Haandværkerforeningens Festsal, der var smukt dekoreret med Løv, Guirlander, Faner og Flag, hvoriblandt den af Frøken Buchholm skjænkede Silkefane fra 1808, der har tilhørt Krigskomissær Tønder. Paa Scenens Front var reist en Bauta, omgivet af det norske Flag.
Avstemningen, der paabegyndtes Kl. 1, indlededes med nogle Ord af Magistraten, Politimester Heyerdahl. Han gjorde de talrigt tilstedeværende Vælgere opmærksom paa den vigtige Handling, der nu skulde ske og haabede, at Kragerø Bys Vælgere vilde besvare det forelagte Spørgsmaal ang. Unionens Opløsning med et Ja, som vilde bekræfte, at de var enige i, hvad Regjering og Storthing havde besluttet.
Oscar Heyerdahl
Politimester 1897-1914
Skaatø-Vælgerne kommer.
Fra Skaatø bragte 4 Dampskibe Vælgerne til Byen. Omtrent samtlige Vælgere mødtes paa Dampskibsbryggen, hvorfra de med Kragerø Musikkorps og Flag i Spidsen gik i Prosession til Afstemningslokalet. Til dette imponerende Tog af voxne stemmeberettigede Mænd sluttede sig en Mængde Kvinder.
I Afstemningslokalet - "Goodtemplar" der var fuldstændigt overfyldt, holdt Valgstyrets Formand, Lensmand Bakke, i Tilslutning til Storthingets Beslutning om Folkeafstemningen en kort Tale, hvori han lagde Vælgerne paa Hjertet Betydningen af denne Afstemning. Fædrelandssangen blev derpaa med Kraft og Begeistring afsunget, hvorefter Stemmegivningen begyndte.
Beklageligvis blev der en Nei-Stemme afgivet. Denne er utvilsomt afgiven af en svenskfødt Person.
Udenfor "Vestmar"s Expedition
bølgede stadig en stor Folkeskare, som med Interesse læste de efterhvert opslaaede Meddelelser om Afstemningsudfaldet fra de omliggende Landdistrikter og Amtets byer.
Kvinnestemmeretten ble innført etappevis i Norge, ved lokalvalg før stortingsvalg, for de bedrestilte før allmennheten. Siden kvinnene ikke hadde stemmerett i 1905, ble det organisert en egen kampanje blant kvinnene, og denne resulterte i at 250.000 kvinner skrev under på et opprop til støtte for oppløsning av unionen. Dette var en medvirkende årsak til at allmenn stemmerett for kvinner ble innført i 1913. Norge var det fjerde landet i verden som innførte likestilling på dette området!
Ellers hadde kommentatoren rett. Den eneste som stemte mot oppløning av unionen med Sverige, hadde kommet til landet med den svært omfattende innvandringen fra Sverige fra ca. 1870 og slått seg ned på Levang. Det underlige er vel at ikke flere av de mange svenskene i distriktet stemte som han gjorde!
Folketoget til Byens Storthingsmand
udgik Kl. 9 fra Afstemningslokalet med Fakler og Musik i Spidsen, hvortil Sangforeningen med sin Fane marscherede frem og hertil sluttede sig en stor Folkemasse, saa at da Toget naaede Sorenskriver Nielsens Hjem, var de omliggende Gader fyldt til Trængsel. Sangforeningens Formand Overrets-sagfører Loraas udtalte følgende:
Storthingsmand Godske Nielsen!
Paa denne Folkets Dag har Kragerø Sangforening stillet sig i Spidsen for at bringe Dem som Byens Storthingsrepræsentant en Folkehyldest. Vi ved alle, at dette Storthing er det mærkeligste og betydningsfuldeste siden 1814. Da Kongen bøiede sig for svensk Vilje, og denne atter forsøgte at holde Haand over vore egne Anliggender, slog Storthinget med myndig Kraft denne fremmede Haand bort for altid og satte den norske Folkevilje paa Tronen i Kongens sted.
Fordi De loyalt har arbeidet for og tog et Løft med i dette Kjæmpetag, bringer Vælgerne Dem idag sin varmeste Tak.
Sorenskriver Nielsen udtalte derefter synlig bevævet sin Tak for dette Udslag af Begeistring og Tillid til Storthinget, og sluttede med et varmt Leve for Fædrelandet. Hertil sluttede sig "Ja, vi elsker", hvorefter Toget marscherede tilbage til Valglokalet.
Kragerø Mandssangforening
gav om Aftenen nogle Sange i Parken, der af det talrige Publikum modtoges med stort Bifald.
Veiret
saa fra Morgenen lidt truende ud og der kom lidt Duskregn, men senere klarnede det op til Solskinsveir, der varede hele Dagen og afløstes af et stort Maaneskin.
Godske Joachim Weidemann Nielsen
Stortingsrepresentant 1903-06
Af Kragerøs 1005 Stemmeberettigede blev der ialt afgivet 791 godkjendte Stemmer, alle Ja.
Af Skaatøs (1) 811 Stemme-berettigede afgav 721 Ja og 1 Nei.
Af Sandøkedals 543 fremmødte 446, der alle stemte Ja. De fraværende var hovedsagelig Sjøfolk.
Af Drandedals Herreds (heri indbefattet Tørdal) 831 Stemmeberettigede afgaves 715 Ja-Stemmer.
Af Holdens (2) 852 stemte 762 Ja og 4 Nei, blandt disse 4 skal befinde sig Sognets Prest, Hr. Balle, der om Aftenen af Bygdens Folk opvartedes med Pibekoncert.
(1) Skåtøy kommune omfattet før kommunesammenslåingen i 1960 Fossing, Gofjell, Skarbo, Valberg-halvøya, Kalstadkilen, Kalstad, Rørvik og Levangshalvøya i tillegg til stort sett hele øydistriktet.
(2) Det vil si Holla, Ulefoss, som nå ligger i Nome kommune.