Wi Friderich den Tredie af Guds Naade Danemarks og Norges, Venders og Gothers Konning, hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst, gjør alle vitterligt: at Vi Naadigst haver for godt anseed og bevilget at Kragerø Indbyggere som nu eller herefter sig der nedersætter, bygger og boer, umolesteret (1) derpaa Staden maa residere; og ikke til Schiens By flytte, mens samme Borgere at være frie for Schiens Magistrat (2), desligeste at bemeldte Kragerø Borgere maa forskaanes for hvis Paalæg Magistraten udi Schien dennem mere end vores Skatter og Paabud besværes med, nemlig Byens Kæmner (3), Formynderskab, Laugrettens Mænd, og ellers alt andet, som samme Kragerøs Borgere kan være præjudiceerligt (4), uden alleene vores Kongl. Skatter, som nu er, eller herefter paabunden vorder, at Schiens By at contribuere (5), det af bemeldte Kragerøens Borgere rigtigen at udgives og betales.

Iligemaade ville Vi naadigst Sammesteds lade forordne en Overraadmand og en Byfoged, hvilken Overraadmand skal dømme udi alle de Sager, som paa samme Sted falder, efter Lands Lov og Ret. Dersom nogen sig over Raadmands Dommen i bem. Kragerø haver at besvære, da skulle de dennem Indstevne for Laugmanden udi Bratsberg Amt. Saa og at samme Overraadmand maa betræde sit øverste Sæde, udi Schiens Raadstue næst for Borgermesterne, naar han der paa Kragerøens Indbyggeres Vegne Vore Skatter og andet sammesteds haver at forrette, og saadant at skee paa beleilige Tider, og til Skattens rigtige Indbringelse. Hver Gang den paabuden vorder, skal en Borger fra Kragerø tilligemed tolv Mænd i Schien som er forordnet sammen Skatten at lægge, ligne Kragerøens Borgeres Formue efter Advenant lige med Schiens Borgere, efter som de Tolv Mænd i Schien ikke kan vide Enhvers Formue udi Kragerøen.

Desligeste have Vi naadigst bevilget, at alle Doggere (6) som ved Fiskeriet vil søge deres Næring, og fra fremmed Steder, agter sig paa Kragerøen at nedsætte, for alle Skatter og Udgifter, samt Udskrivelse at maa være frie, og forundes Saltet efter den Taxt som Christianssand naadigst er forundt, og skal vores General Postmester, paa Vores Vegne forordne en Post som kan gaae imellem Schien og Kragerøøe.

Ydermere ere Vi naadigst tilfreds og hermed bevilger, at bemeldte Kragerøens Borgere, maa nyde hvis udgangne Privilegier, som Schiens Byes Borgere er forundt eller herefter kunne bekomme; hvorimod og for samme Benaadning og Friheder bemeldte Kragerøens Borgere, skal være forpligtet, efter egen Erbydelse, paa Vore Vegne, og til Vores Tjeneste, paa deres egen Bekostning nu straxen at lade bygge en Galle paa fem Jernstykker (7), dog kan bemeldte Over-Raadmand dertil bevilges saadanne smaa Accise (8) og Oppebørsel (9) udi Kragerøen ligesom Schiens Byes Øvrighed i Schien Bye, er forundt, og dermed samme Galleier ved lige at holde under lukt Laag og Tække, saa længe den derpaa Staden forblivendes vorder, og hver Gang naar samme Gallei udi vores Tjeneste bruges, efter dens Forretning igjen til Kragerøen at leveres, og derudi god Reserve, til Vores Tjeneste at forblive, hvilke oftebemeldte Benaadninger og Friheder, saaledes som foreskrevet staar, skal continuere indtil Vi anderledes derom tilsigendes vorder.

Forbydende Alle og Enhver herimod eftersom foreskrevet staaer, at hindre eller udi nogen Maade Forfang (10) at gjøre, under Vor Hyldest og Naade.

Givet paa Vor Kongel. Residents udi Kiøbenhavn 16de Januarii Anno 1666.

Under Vort Zignet
Friderich
(L.S.)

Publiceret paa Schiens Raadstue d. 19de Aprilis 1666.

Peder Lauritsen

Læst og offentlig Publiceret paa Kragerøs forordnede Raadstue i menige Almues Paahør d. 12te Juli 1666.

Herman Tomesen