|
|||
Kongens Ankomst fandt Sted Lørdag 18de ds. Kl. henved 11. Dagen oprandt med Regn, og som Følge heraf hvilede en trykket Stemning over den hele By. Det havde regnet voldsomt hele Natten, og enkelte sterke Regnskyld af og til udover Morgenen, men henved 10tiden fik vi Opholdsveir og Solskinsveir. En efter Forholdene stor Menneskemasse havde kommet til Byen. Strax "kong Ring" havde fortøiet, begav Amtmand Aubert og Festkomiteens Medlemmer sig ombord. Efterat disse havde forladt Skibet, gik Kongen ned i Chaluppen, hvor Havnefoged Torjussen og 6 Skibsførere roede ham iland. Den paa Dampskibsbryggen og Pontonbroen samlede Menneskemasse hilsede Kongen med kraftige Hurraer, som gjentog sig fra de i Baadene og ved Landstigningspladsen (1) med Mennesker fyldte Tribuner. Ved selve Landstigningspladsen, hvor Byens Kommunebestyrelse m. Fl. var fremmødt, hilsedes Hs. Maj. Kongen velkommen af Ordføreren, Byfoged Aal, hvorefter denne præsenterede Byens Autoriteter for ham. Kongen gik derpaa under Mængdens Jubel op til Hr. H. B. Biørns Gaard (2), hvor han hilste paa flere af Byens Embedsmænd og Borgere. Efter et kort Ophold begav han sig tilvogns op til Schweigaardspladsen og Middelskolen, hvis Samlinger han besaa, hvorefter han spadserede op til den under Bygning værende Folkeskolebygning.
Kl. 1 ankom Hs. Maj. med Følge til Haandværkerforeningen (3), udenfor hvilken der var samlet en Masse Mennesker, og hvor han atter hilsedes af Hurraer. Det smukke Arrangement her overraskede Hs. Maj., og han gjentog til Flere sin Beundring over det vakre Lokale med dets smagfulde Udstyr. Ved Desserten udbragte Ordføreren, Byfoged Aall, Kongens Skaal, i følgende Ord: "Med Deres Majestæts naadigste Tilladelse, tager jeg Ordet for at udbringe den Skaal, der altid pleier at indvie og kaste Glands over Nordmænds festlige Samvær, Skaalen for Kongen. Som der dog hviler en særegen Feststemning over Samværet, saaledes falder der ogsaa en høiere Glans over Skaalen, derved, at deres Majestæt personlig er tilstede i vor Midte. Deres Majestæt. der som nogen anden norsk Konge har færdes omkring i vort dyrebare Fædrelands forskjellige Egne, har ogsaa villet se vor By og vinde personligt Kjendskab til Forholdene paa vort Sted, og herfor har jeg paa Byens Vegne og i dens Navn, at udtale vor dybe Erkjendlighed, vor hjertelige Tak. Deres Majestæts Besøg hos os falder ind paa Aarsdagen for en historisk Begivenhed af fremtrædende Betydning og som har knyttet det sterkeste Baand mellom Deres Majestæt og det norske Folk. Det er idag 18 Aar siden Deres Majestæt i Trondhjems Domkirke blev kronet som Norges Konge. (4) Maa det være mig tilladt i Underdanighed at fremføre vore underdanigste Ønsker om, at Deres Majestæt endnu i mange Aar, maa bære denne Krone til Norges Hæder og Held." * * * * * * * * * * Deretter ble det skålt for dronningen og talt for kronprinsen og kronprinsessen, før majesteten selv grep ordet og holdt en lengre tale, som ikke vil bli gjengitt her. Ikke overraskende takket han vertskapet, talte om det ansvar han hadde følt for Norge fra den dagen han ble kronet, og minnet deretter om at Norge året før han overtok, feiret tusenårsjubileum for rikssamlingen. * * * * * * * * * * Efter Lunchen blev flere præsenteret for Hs. Maj., der gik rundt i Festivitetslokalet og underholdt sig med Gjæsterne. Under Mængdens Jubel forlod Kongen Haandværkerforeningen og kjørte tilbage til Hr. Biørns Gaard (2), hvorfra Afreisen skeede omkring Kl. 5. Forinden passerede Byens forskjellige Korporationer (5) med sine Faner forbi Hs. Majestæt. Ved Afreisen var fremmødt Byens Autoriteter m. fl. og alle Tribunerne fyldt af festklædte Damer, ligesom en uoverskuelig Menneskemasse var samlet rundt Afgangspladsen. Hs. Maj. takkede gjentagende for den smukke og hjertelige Modtagelse han havde faaet i Kragerø og roedes derpaa ombord til "Kong Ring" under Mængdens Jubel. |
Denne kilden er hentet fra Kragerø Byes historie i et eget kapittel om kongebesøk. Der står det bare at "Besøget skildres saaledes i Pressen". Etter dette utsnittet til venstre er det noen flere opplysninger, og da er det referert direkte til Vestmar som kilde. Det ser altså ut til at hele skildringen stammer fra den av byens aviser som støttet Venstre, partiet som i 1884 hadde sørget for å fjerne mye av kong Oskars personlige makt i Norge, og som skulle gå i spissen for å oppløse unionen med Sverige og dermed avsette han som norsk konge. Det var stortingsvalg i 1891, og det var ved dette valget at Venstre tok opp spørmålet om eget norsk konsulatvesen og egen norsk utenriksminister, noe som førte til at konflikten med Sverige begynte å tilspisse seg. (1) der El Paso nå ligger, og der en oppe på heia kunne se at skolen ble oppført
(2) det nåværende rådhuset (3) der kinoen nå ligger
Oskar 2. (1829-1907) var svensk-norsk unionskonge fra 1872, da han altså ble kronet i Trondheim (4), til unionen ble oppløst i 1905. I forbindelse med kampen om parlamentarismen fram til 1884 hadde han syslet med planer om statskupp i samarbeid med bl.a. statsminister Selmer rettet mot flertallet på Stortinget (Venstre). I 1905 endte det hele med at han ikke ville godta et eget norsk konsulatvesen, regjeringen trakk seg i protest, og Stortinget vedtok enstemmig at kongen var avsatt fordi han ikke kunne skaffe landet en regjering, og at unionen dermed hadde opphørt å eksistere. Oskar 2. opplevde dette som et bittert og personlig nederlag. (5) foreninger, organisasjoner |
|
|