Kragerøes Situasjon er ikke med de smukkeste. Thi foruden at den er anlagt ved Foden af et Bierg, og ingen Tilkomst om Sommeren ad Landeveien, saa findes og midt i Byen paa forskiellige Steder Bierge, der vel ere bebyggede, men forhindre, at ei flere end tre ordentlige Gader ere her anlagte. Uagtet disse Bierge, har dog næsten hvert Huus sin tilliggende Have, skiønt smaa, der, foruden Kiøkkenurter og almindelige Frugttræer, tillige frembringer Valnød- og Apricostræer, samt Viindruer, med flere; især voxer Valnødtræet her meget villigt, og af Størrelse som vilde Castanietræer, findes plantet uden for endeel Huse, og bære en Mængde Frugt; det største er efter tagne Maal 3 1/4 Alen (1) tykt i Omkreds; herforuden findes de i Haverne, men ei af den Størrelse.

I Aaret 1770 bestod Byen af 208 Gaarde (2), efter Brandassurance-Numerne, der i den almindelige Brandkasse vare forsikrede for 35840 Rdlr. (3), og siden den Tid er Byen ei allene formeret med flere Huse, men endog de ældre meget forbedrede. Endeel Huse ned til vandet ere byggede paa Bolværk eller Pæle, og Nedgangen til Bryggerne udenfor er neden under Husene.

Midt i Byen er Aar 1767 opbygd et stort to-etage Huus til Raadstue eller Byetingshus, Skole og Værelser for Skoleholderen, samt for Byens Brandsprøite og Redskaber; hvilket er bekostet for Renterne af den Capital, Kiøbmanden Jens Larsen (4) har har testamenteret til Byens Bedste.

Ved min sidste Nærværelse i Kragerøe 1783, var paa bemeldte Bygning sat et lidet Taarn med Slaguhr i, som hidtil har manglet Byen. Af disse Rentepenge ere i de senere Aar ikke allene Gaderne blevne brolagte med flade Hellestene, men endog tvende(5) Brønde med Pomper istandsatte, hvori er meget godt Vand. Og da disse Rentepenge, efter Testamentets Indhold, allene skal anvendes til Byens Nytte, paatvivles ikke, at jo Eftertiden heraf vil høste den forønskte Virkning til Byens Gavn og Prydelse.