Her er to innlegg fra diskusjonen om styreformen etter unionsoppløsningen i 1905. Begge er hentet fra Vestmar, som støttet Venstre. Innlegg nr. 1 stod trykt den 7. november og er forfattet av "Bestyrelsene for Byens to politiske Foreninger", altså Høyre og Venstre, og i den forbindelse er det også grunn til å minne om at landet i 1905 ble styrt av Christian Michelsens samlingsregjering. Det anonyme innlegg nr. 2 ble tatt inn den 11. november. Selve avstemingen fant altså sted den 12. november.

Innlegg nr. 1:

Bestyrelsene for Byens to politiske Foreninger tillader sig i Fællesskab i Anledning Folkeafstemningen den 12te Novbr. at rette følgende

HENVENDELSE
TIL
KRAGERØ VÆLGERE:

Det nationale Frigjøringsarbeide, der paabegyndtes af Storthinget 7de Juni og som fik sin Sanktion af Landets Vælgere ved Afstemningen 13de August, skal nu fuldbyrdes derved, at Vælgerne gir Storthinget sin Tilslutning til dets Beslutning om Bemyndigelse for Regjeringen til at indlede Forhandlinger med Prins Carl af Danmark om at lade sig vælge til Norges Konge.

Vort Land er nu traadt ind i Rækken af de fuldt selvstændige og suveræne Riger og mangler kun sin Statssjef for at Paragraf 1 i Grundloven af 17de Mai 1814 igjen er ved Magt efter sin oprindelige Lydende.

Regjeringen, som hidtil paa en saa storslagen Maade og ved saa ræsolute Handlinger har vist sig Folkets Tillid værdig, fordrer nu Landets Samtykke til Kongevalget, som efter dens Formening er det bedste for vort Fædreland. Vi gir Regjeringen vor fulde Tilslutning ogsaa heri.

Bortsett fra personlige Meninger om Fordele og Ulemper ved Kongedømme eller Republik er vi af den Anskuelse, at Storthinget under de nuværende Omstændigheder nu strax bør skride til Kongevalg, fordi vort Land derved hurtigt kan blive bragt tilbage til fuldt ordnede og betryggende Forhold.

Vi opfordrer derfor Kragerøs Vælgere til paa Aftemningsdagen at møde frem og med sit Ja bekræfte, at de er enige i Storthingets Beslutning om Kongevalget.

Chr. Berg O. Th. Bjordam A. Hoel J. Spirdahl H.B. Biørn H.G. Biørn Paus Knudsen

Carl Bundi S. Eitrem A.O. Lindvig Aksel Bader G.Halvorsen J. Tidemand Ruud

Innlegg nr. 2:

KONGEDØMME OG SPARSOMHED

Blir det Republik, faar Landet en Masse forhenværende Præsidenter at betale Pensioner til, fortæller Monarkisterne.

Hvad er dette for noget Tul. Naar en Præsident er udtjent, vil han, som nu vore Statsraader, gaa tilbage til sit Embede eller til sin Forretning.

Et Kongehus vil derimod med Tiden skaffe os en hel Masse Prinser og Prinsesser, som Landet maa underholde paa kongelig Vis.

Husk bare nu, medens vi havde det svensk-norske Kongehus, saa medgik der til Prinseappanager (1) ialt Kr. 130000.

Hvor meget større blir saa ikke Forpligtelsen ligeovenfor et norsk Kongehus.

Kongelønnen med Hofhold m.v. vil Aar om andet mindst komme til at udgjøre Kr. 1.000.000.

Forat forstaa, hvormeget dette igrunden er, skal nævnes, at Jernbaneanlægget Kragerø-Neslandsvand (2) er beregnet at koste ialt Kr. 2.400.000.

Altsaa vil man for 2 1/2 Aars Kongeløn kunne bygge denne Jernbane.

Slottet skal ogsaa være for simpelt, saa det efter Sagkyndiges Mening nu med det første mindst maa paakostes ca. Kr. 300.000.

X.

(1) årslønn til statsoverhode eller fyrste

(2) Først i 1927 ble Kragerøbanen åpnet.

Vestmar brakte tirsdag 14. november følgende resultater under overskriften "Folkeavstemningen i Kragerø":

Skien Porsgrunn Brevik Kragerø Skaatø Sandøkedal Bamle Drangedal Eidanger Gjerpen Solum Lunde Bø Seljord Kviteseid Nissedal Vinje Rauland

Ja   923 566 239 694 546 391 825 461 422 576 618 265 114 129 153 56 45 22

Nei   831 183 75 95 119 20 218 207 144 572 657 131 241 254 300 167 288 118