I Kragerø traf mig i min Ungdom den Ære og Fornøyelse at faa Kongen og hans Sofie at se, nemlig 1733, uden Tvivl i August, da Kongen før om Sommeren var kommet til Norge. Han var ventendes en Løverdag (1) fra Arendal, og det var ikke uden Frygt i Kragerø, for han ikke kom den Dag. Præparationer var gjorte til hans Komme; en smuk Æreport med Barlin var opsat paa Poulsens Brygge, hvortil Kongens Slup skulde lægge naar han kom. Forbud, nemlig Hof-Coureren, var nogle Dage forud kommen, han gik omkring med Byefoged Tønder i Husene for at tegne deres Navne som skulde logere; paa Døren til Karhoffs Sengekammer (2) stod skrevne Link og Heller, to af Kongens Kammertjenere. Søndagen derpaa, da Stormen havde lagt sig og Folk var i Kirken, kommer en ind og raaber, mens Præsten staar paa Prækestolen: "Kongen er kommen". Folk ud, lar Præsten staa som da, og gik ud for at beneventere (3) Kongen.

Kong Christian VI triner da af Chalupen op paa Bryggen, igiennem Æreporten med Dronning Sophia Magdalena og Markgrevinden, Dronningens Moder. En Laquei gik tæt bagefter med en Paraply over Kongen og Dronningen, for Reign som var den Dag. Jeg havde posteret mig ved Trappen, hvor Herskaberne skulde gaa opad; fra Chaloupen igjennem Æreporten og opad Trapperne var lagd rødt Klæde, der, hvor jeg stod var ikke længere fra Kongen, end at jeg gjerne kunde tage ham i Armen, havde jeg tordet. Han havde en lang, smalagtig og krum Næse; Dronningen var noget høyere end ham, Majestæt straalede fra dem, og jeg syntes Blodet bevægedes over mit hele Legeme.

Oven for Trapperne stode Løvenørn, Rosenkrantz (4), Rosenpalm (5) og flere Herrer, som toge imod dem, neden for Trappen vare Poulsen, Byfogden, Tolderen og flere, som fulgte Herskabet fra Chaloupen af. Kongen befalede, at der skulde holdes Cabinet-Prædiken. (6) Der var Ingen (hvorfor ikke Hr. Miltzow, som var residerende Capellan i Cragerøe og samme Dag var paa Prædikestolen i Kirken, ved jeg ikke). Karhoff tænkte Halvparten dengang at skulle giøre sin Lykke. Han var en god Prædikant og havde Applausuren. Men der gik Expresse efter Provsten Magister Peder Alstrup, som endelig kom og fik paa Tallerkenen for sin Umage baade Sølv og Guld, dem han taalte ikke at blive der liggende.

I Cragerøe blev Kongen 2 Nætter, den ene i Poulsens Hus, da Værten engang endog selv med sin Alongske Paryk og skrammerede Klæder bar et Fange Veed ind i Gemakket, hvor Kongen med Dronningen var. Ved Taflet (7) Anden Aften, som var Mandag, ville Kongen ligge i sin Chalouppe, for at reise derfra gandske tidlig. Det var befalet, at Alting da skulde være Stilt uden at løsne et Skud. Da Kongen gik ned om Aftenen i sin Chalouppe fulgte han Dronningen først ind i Kahytten. Kommer strax alene ud igjen og bliver staaende ved Kahytt-Døren og 1/2 Tiimes Tiid taler med dem, som stod paa Bryggen. Hans Mæle var meget fiint og spædt. Han ser om sig og opad sigende "Ach diese hohe Bergen" og tilsidst "Nun! Gute Nacht", hvorpaa Alle paa Bryggen som med en Mund siger "God Nat Deres Mayestæt, Gud bevare Kongen!".

Men her maa jeg nu fortælle noget som var pudsigt. Kong Christian den VI var en curieus Herre. Ville gierne se Børn og tale med gamle Folk. Der boede da udi Øerne en gammel Mand, Morten Jesper, 108 Aar gammel (8). Kongen faar det at vide, og endog samme Søndag han kom sende Bud efter Morten Jesper og lader ham hente til sig. Den gamle Mand kommer til Bryggen, springer saa let op ad de 2 a 3 Trin ved Bryggen, som Een paa 24 Aar. Han gaar i giennem Ære-Porten geleidet af 2de Laqueier, som fulgte op ad Trapperne ind i Gangen til Stuen, hvor Ministrene, Herrene og Cavaillererne vare og strax ind i Kammeret, Gemakket til Kongen, Dronningen og Markgrevinden. Morten tager da Kongen i Haand "God Dag, Faer" ligeledes til Dronningen, som han og tager i Haand "God Dag, Moer" men ikke Markgrevinden. Det var 1/4 Tiime at han var inde hos Kongen, hvorpaa han kom ud i Forgemaket igien, og da finder en Deel af Herrerne Plaisir (9) af at give sig i Snak med ham og iblandt Andet siger "Kom nu Morten og lad os Spille Kort Nu har Du Penge", men han giver korte Svar: "Jeg giver Jer en god Dag, Jeg har talt med Faer selv". Alle vilde se Morten Jesper, da han kom ud paa Trapperne og ned paa Gaden. Han var temmelig høy, velvoxen, gandske hviid paa Haar og Skiæg, ikke ulig den gamle Drakenberg, som jeg siden fik paa Gaden i Kjøbenhavn at see, men Drakenberg, skjønt ældre kom mig friskere for røed og hviid i Ansigt, adret til at gaa og vel saa høy og fri som Morten, tillige sundere.

Slutningen af Søndagen for Morten var, at han af lutter Glæde var bleven saa fuld, at han lagde sig om Natten i Ære-Porten, spyede og sov her. Siden ved jeg ikke at jeg enten saa eller hørte mere til ham.